Stenshøjen i Suldrup

Stenshøjen i Suldrup er en af vore mest sjældne jættestuer med birum. Den ligger midt i byen omgivet af høje træer og nær bebyggelse. Udvendig fra er den ikke imponerende stor, men når man kommer ind i det 7,4 x 2,3 meter store kammer med de fjorten bæresten og de mægtige dæksten, da kan man kun føle sig imponeret af, hvad vore forfædre kunne bygge.

Historien bag

Kilde: Artikel fra Hanen nr. 19, efterår 1984. Se den original artikel HER

Stenshøj lå på gårdejer Niels Ullits Sørensens jord (matr. nr. 7), og hans datter Mette (14 år) har siden fortalt, at hendes far var begyndt at grave ind i højen i 1878-1879, men moderen var bange for at stenene skulle falde ned over dem, så de holdt op, inden de kom indenfor døråbningen.

I 1879 kom der en entreprenør Jensen. Han talte med hendes far, om de sammen skulle fortsætte udgravningen og så dele fundet. Fundet var fire urner, de to var itu, fire økser og fire hamre samt nogle mindre økser og hamre af flint. Fundene blev delt helt nøjagtigt i to dele og lå i hver sin ende af kammeret til stor beundring for dem, der så det.

Da man var i færd med at anlægge vejen fra Viborg til Aalborg, ville man bruge de store sten fra højen. Det modsatte Niels Ullits sig og talte med Sass fra Albæk Hovedgård, og en dag kom der besøg fra København til Albæk. En herre kom ridende til Niels Ullits, der var ude i marken, og så talte de om højen.

Samme dag blev pladsen omkring højen ryddet for arbejdsredskaber og lignende. Efter dette læste man i avisen, at trommerne gik i København for vores høj. Niels Ullits solgte højen til Grev Schimmelmanns søster for 100 rigsdaler. Hun ville skænke den til Nationalmusset.

Der var en læge Petræus fra Nibe, som var i Suldrup Skole for at vaccinere. Han kom over i Stenshøjgård til Niels Ullits og så på fundet fra højen. Han fik en økse med sig, da han gik. Det er den, han senere har givet til Nationalmusset. De øvrige ting er enten gået til eller spredt for alle vinde. De er i hvert fald ikke mere i familien Ullits Sørensens besiddelse.

Indgang til Stenshøj

Gennem en lille åbning mod vest kan man komme ind i bikammeret, der er 1,5 x 1,3 meter. Herinde er trangt, man savner lys. Som barn var man bange for at være derinde.